Sottrup Kirke, Vester Sottrup, Sundeved, nordvest for Sønderborg blev opført omkring år 1200 og består af kor, skib af kamp og en gotisk korforlængelse i mursten.

Kirkerummet er fra romansk tid (1050-1250), mens tårnet i sin oprindelse var fra 1400-tallet. Kirken ligger i midten af en stor kirkegård, der begrænses af en kampestensmur. I den vestlige del af kirkegården er der en mindelund med danske og tyske gravsten og kors fra de Slesvigske krige og 1. Verdenskrig. Mindestenen fra 1. Verdenskrig har indskriften: ?Minde om 48 unge Mænd fra Sottrup Sogn som faldt i Verdenskrigen 1914-1918.?. En grav med faldne preussiske soldater fra 1864 er overdækket med sprængte betonstykker fra Dybbølskanserne.

Kirken er højtbeliggende, hvidkalket og blytækket. Det gotiske, høje tårn har talrige murankre, og i 1650 blev det suppleret med kraftige støttepiller. Det afsluttes af et højt, skiferdækket spir, der fik sin nuværende form og højde efter en brand i 1860. Inde i kirken hænger 2 mindetavler med omtale af tårnets ødelæggelser. I tårnet er der ophængt to klokker. Den ene er fra 1656, men genstøbt i 1829 af Beseler i Rendsborg. Den anden er en genforeningsklokke fra 1920 med vers af Helge Rode og udsmykning af Sven Thue, støbt af De Smithske Jernstøberier i Aalborg.

Prædikestolen fra 1642 er skåret af Claus Gabriel fra Flensborg. Altertavlen fra 1783 er udført af snedkermester Christensen fra Sottrup med anvendelse af dele fra en ældre tavle fra 1703.

Orglet fra 1844 er bygget af Marcussen & Søn, som fra 1806 til 1830 drev orgelbyggeri i Vester Sottrup. 1830 flyttede det til Aabenraa. Spillebordet er indrettet i en niche i orgelhusets sokkel. Facadepiberne er af nyere dato - da de originale tinpiber blev konfiskeret under 1. Verdenskrig.

Kirkens kirkeskib er Skoleskibet Danmark, bygget af fisker H.C. Hansen, Sottrupskov i 1954.

GUDSTJENESTER

BegivenhedDato

Juleaften i Sottrup kirke v. Vibeke von Oldenburg

24. dec 13:00
14:00
24. dec 13:00 -
14:00

Juleaften i Nybøl Kirke v. Mette Carlsen

24. dec 13:00
14:00
24. dec 13:00 -
14:00

Juleaften i Sottrup Kirke v. Vibeke von Oldenburg

24. dec 14:30
15:30
24. dec 14:30 -
15:30

Juleaften i Nybøl Kirke, v. Vibeke von Oldenburg

24. dec 16:00
17:00
24. dec 16:00 -
17:00