Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Festbuen

Festbuen i Sottrup kirke blev indviet i 2010. Den er udført i jern af pensioneret smed Verner From, V. Sottrup.

Fra kirkens side ønskede vi en bue, der kunne løfte kirkens pynt og udsmykning op i en højde, så kirkegængerne kunne se det. I kirken pyntes der efter årstid og kirkelige festdage.

Festbuen er sammensat af to stiger, der mødes i 'det gyldne snit' i højre side. 

Den ene stige er en 'almindelig' stige, som dog giver associationer til Jakobsstigen, hvor engle steg op og ned. 

Den anden side er en DNA-streng, altså menneskets arvemasse, sat sammen med jakobsstigen.

Det skabte menneske og dets mindste skaber-enheder sat sammen med Guds stige mellem himmel og jord. 

Vi er glade for festbuen, som ofte anvendes i kirken.