Har du glemt dit kodeord?

Indtast venligst dit brugernavn eller emailadresse. Instruktioner i nulstilling af kodeord vil blive emailet til dig med det samme.
Nulstil kodeord

Tilbage til loginformular 

Du er her: 

Historien om Sottrup Kirke

På en bakketop vest for Sottrup by ligger Sottrup Kirke. En høj, hvor der sikkert langt tilbage i historien har ligget et helligsted, hvor der måske i førkristen tid er blevet dyrket de hedenske guder, og har været samlingssted for sognets mænd, når der skulle holdes råd. 

I tiden efter år 900 begyndte den kristne tro så langsomt at komme til Danmark, og derfor ville man også gerne her i sognet bygge en kirke. Ifølge sagnet kunne man imidlertid ikke blive enige om, hvor kirken skulle ligge. Nogle ville gerne have den i Snogbæk, andre ville gerne have den liggende i Sottrup. Til sidst blev man enige om at bygge den på en mindre bakke kaldet Abildgårdsbjerg, som lå midt imellem disse to byer. Det underlige hændte dog, at alt hvad, man byggede op om dagen, blev revet ned om natten, og stenene forsvandt. Da dette hændte igen og igen, begyndte man at undre sig; det kunne næsten ikke være menneskelige kræfter, der spillede pus med bygningsarbejderne. Så hørte man, at stenene var blevet fundet på en høj bakke i den vestre ende af Sottrup, og man blev klar over, at de højere magter ønskede, at kirken blev placeret her, og ikke på Abildgårdsbjerg. 

Dette sagn dækker sikkert over, at man er gået væk fra noget gammelt og over til noget nyt. 

Sandsynligheden taler for, at denne høj ved Sottrup altid har været brugt til noget helligt, for normalt placerede man kirker ovenpå gamle hedenske steder, for at vise, at den kristne Gud havde sejret over de gamle guder. Hvis det så her i Sottrup er forløbet som de fleste andre steder i Danmark, så har der sikkert ligget en trækirke her på højen først. I 1100-tallet begyndte det store kirke-byggeboom, som gjorde, at der blev bygget rigtig mange stenkirker i løbet af relativ kort tid.

Kirken og kirketårnet

Den smukke og statelige kirke ligger højt og frit i det sundevedske landskab vest for Sottrup. og syner vidt omkring med sit høje spir. 

Kirken blev opført mellem 1100 - 1250 i rå kampesten på granitsokkel. Kirkens første tårn med spir blev opført på kirken i 1400- tallet, men på grund af den høje beliggenhed er spiret flere gange blevet ramt af lynild i de følgende århundrede. Oprindeligt havde kirkerummet bjælkeloft som i slutningen af 1400-tallet blev erstattet af krydshvælvinger, der hviler på falsede murpiller. i tidsrummet 1475-1500 forlænges koret og apsis (en buet udbygning bag alteret) fjernes, dog genbruges de buede sokkelsten. I 1650 blev kirken suppleret med kraftige støttepiller. I årene 1666-1668 bliver der på kirkegårdens sydvestlige del, opført et fritstående tømret klokkehus af egetræ med bræddebeklædning og spåntag, fordi tårnet var blevet svagt og det var forbundet med stor fare at ringe med den store klokke, og den anden klokke stod ubrugt i kirken, da den ikke kunne hænge i tårnet. Efter at tårnet var blevet restaureret blev klokkehuset solgt i 1863 til nedbrydning for 96 ridsdaler. I 1686 istandsættes tårnet grundigt og årstallet gengives i murankre. I 1860 slår lynet ned i det spånklædte spir, som brænder. Inde i kirken hænger 2 mindetavler med omtale af tårnets ødelæggelser. I 1862 repareres tårnet og et nyt spir beklædes med skifer under ledelse af arkitekt, kgl. bygningsinspektør L.A. Winstrup. Det ses også af årstallet i murankrene på tårnet. I 1892-93 fjernes våbenhuset på sydsiden af kirken, for at give plads til flere stolerækker. og indgangen flyttes til vestsiden af tårnet ved gennembrydning af endevæggen og som adskillelse mellem det nye våbenhus og kirkeskibet blev der opsat en panelvæg med nygotiske, spidsbuede glasmosaikruder. Samtidig opføres der et sakresti på kirkens nordside.

Kirken ligger midt i en stor kirkegård, der afgrænses af en kampestensmur. I den vestlige del af kirkegården er der en mindelund med danske og tyske gravsten og kors fra de slesviske krige og 1. verdenskrig. Mindestenen fra 1. verdenskrig har indskriften: "Minde om 48 unge Mænd fra Sottrup Sogn som faldt i Verdenskrigen 1914-1918". En grav med faldne preussiske soldater fra 1864 er overdækket med sprængte betonstykker fra Dybbøl-skanserne

 I 2006 bliver tårn og spir totalrenoveret med ny trækonstruktion og skifertag. Guldringen om spiret genfindes i den tidligere tagkonstruktion, og genindsættes. Guldringen giver den effekt, at det øverste af tårnet ser ud til at svæve, når man ser kirken på afstand, og gerne i solskinsvejr.

Døbefonten

Døbefonten er det ældste inventar i kirken, i romansk stil af granit med rankemotiv. Foden er forsynet med fire mandshoveder, og mellem dem er relieffer med en lindorm, en ged, en hund og en drage. I 1843 blev døbefonten hensat i et hjørne af kirken og erstattet af en nyklassicistisk døbefont af tegl, fremstillet på det nærliggende Rendbjerg Teglværk. I 1912 kom den middelalderlige døbefont på ny til ære og værdighed og teglstensfonten blev efter 1920 afleveret til Museet på Sønderborg Slot.

Dåbsfadet er fra 1700-tallet og udført i messing. Det store fonte låg er ligeledes i messing og udført i1847 af guldsmed Linde i Sønderborg.

Prædikestolen

Prædikestolen er skænket i 1642 af hertug Philip af Glücksborg, der havde højheden over fire sognekirker i Sundeved og to i Angel. Det fornemme billedskærerarbejde er udført af snedker Claus Gabrielle, Flensborg. De fire felter viser Bebudelsen, Jesu fødsel, De hellige tre kongers tilbedelse og Jesu dåb. Imellem felterne er figurer med Jesus omgivet af de fire evangelister. På lydhimlen ses de hertugelige våbenskjold i bemalet udgave.

Klingpungene

De to Klingepungene er blevet genanbragt i koret i 1980'erne. Den røde pose med guldbroderi har indskriften "Ofre Gud Tak". Under posen hænger en lille klokke, så kirketjeneren kunne vække eventuelt indslumrede kirkegængere, så de kunne lægge en skilling i indsamlingsposen. Den sorte klingepung er fra 1600-tallet.

Altertavlen

Altertavlen er fra 1783 og udført af snedkermester Christensen fra Sottrup, med anvendelse af dele fra en tidligere altertavle fra 1703, blandt andet pilastre og søjler. Alle tre billeder er udført af Jes Jessen fra Aabenraa, der var C. W. Eckersbergs første læremester. Malerierne viser i stor-feltet Opstandelsen, i top-feItet Himmelfarten og i fodstykket Nadveren. Alterets topstykke er en gennembrudt oval med en stråleomkranset helligåndsdue.

Alterbordet, der er muret er hult og blev opført i 1783.

Kalkmalerier

Kirkens kor er festligt udsmykket af kalkmalerier fra årene 1500-1525. Motiverne er rankeværk med store Kolbeblomster, små frugter, fugle og vrængemasker, blandt andet blomsten 'storkenæb', der findes på vejen til den gamle Præstegård i Vester Snogbæk. Det er kalkmaleren Peter Lykt/Lyck, der har malet dette lille 'paradis' i Sottrup kirke.

Indvielseskors

Inde i kirkerummet, på nordsiden, finder man flere indvielseskors som er placeret på det sted, hvor der blev stænket vievand af biskoppen ved kirkens indvielse.

Altertæppet

Altertæppe og festtæppe er fra 2011 og udført af kunstner Hanne Skyum, Kegnæs, og inspireret af kalkmaleriernes frodige grønne ranker og farverige blomsterstande. Tæppet er indfarvet af kunstneren selv og vævet i gobelin-stil. Tæppet er storsindet støttet af blandt andet Ny CarIsbergfondet, Danfoss Fonden og Augustinusfonden.

Guldbryllupsstolene

Som et minde om Christian Paulsen fra Fuglsang kan man se to af hans stole, som tages i brug som hædersplads for guldbrudepar som i dagens anledning deltager i den kirkelige handling. Den ene stol har Christian lavet som en kopi af den anden. Øverst på rygstykket og nederst på sargen på den originale stol er der udskåret en fugl med udbredte vinger - den prøjsiske ørn. På den stol som Christian Paulsen lavede, ændrede han hoved og næb til en due, da han ikke brød sig om det tyske islæt med ørnen. Han understregede dermed sit nationale tilhørsforhold og tilkendegav samtidig, at han var en fredens mand.

Kirkeskibet


Kirkeskibet er Skoleskibet Danmark, bygget af fisker H.C. Hansen, Sottrupskov i 1954.

Klokkerne

I tårnet hænger der to store klokker. Den ene er fra 1656 men genstøbt i 1829 af Beseler i Rendsborg og overlevede 1. verdenskrig, hvor tyskerne ellers indsamlede kirkeklokker til støbning af kanonkugler. Den anden klokke blev taget med af tyskerne og kom aldrig tilbage. I 1920 modtog Sottrup kirke derfor et løfte om en ny Genforeningsklokke. Klokken som var med udsmykning af Sven Thrue og støbt af De Smithske Jernstøberier i Aalborg. Den blev overrakt til kirken i 1925 ved en højtidelighed. Klokken har en vægt på 811 kg består af 3 dele kobber og 1 del tin og har en tone A med svingstallet 220.

På klokken findes et smukt og enkelt digt af Helge Rode:

     "Heroppe er Lærken,

       min Frænde og ven.

       Hør nu på mig

       og hør nu på den."

Orgelet

Det nuværende orgel, som formodes at være det tredje på stedet, er lavet i 1844 af den sønderjyske orgelbygger Marcussen som stammede fra Sottrup Sogn og som fra 1806 til 1830 drev orgelbyggeri i Vester Sottrup. Han grundlagde i 1830 sit berømte orgelbyggeri i Aabenraa. Orgelet har to manualer og 15 stemmer og er stemt i "romantisk tone". Spillebordet er indrettet i en niche i orgelhusets sokkel. Facadepiberne er af nyere dato - da de originale tinpiber blev konfiskeret under 1. Verdenskrig.

Øverst i orgelhuset sidder en cirkelformet cymbelstjerne, der har en livfuld klang. Cymbelstjernen aktiveres med en pind under manualerne som kan aktivers af organisten. Cymbelstjernens smukke klokkelyd erstatter præ- og postludium ved juleaftens gudstjenester.

Cymbelstjernen
 

Messehagler

En sy-gruppe bestående af 18 kvinder fra Sottrup sogn har sammen syet fire messehagler til Sottrup kirke. Messehaglerne er syet i uld og bomuld, hvor patchworkmønsteret er i bomuld. Den lilla messehagel blev indviet 1. s. i advent 2014 med motiv fra koret. Den røde messehagel blev indviet Pinsedag 2015 med motiv tegnet af en juniorkonfirmand.

Mindelunden

Den vestlige del af kirkegården er udlagt som mindelund for faldne i De slesvigske krige, 1. og 2. verdenskrig. Der findes både mindesmærker over danske og tyske soldater. Der ses en stor mindesten for faldne soldater fra 1. verdenskrig: et minde om 48 unge mænd, der faldt i Verdenskrigen fra 1914 - 1918. Der ses også en stor grav med faldne, prøjsiske soldater fra 1864, som er overdækket med sprængte betonstykker fra Dybbølskanserne. 

I 2014 blev der rejst en sten med påskriften 1864 - 2014, som en markering af 150 året for Slaget ved Dybbøl. Ved samme anledning blev de to mindesten over faldne danske soldater fremhævet på Mindelunden. Bag det nye mindesmærke plantede man en ung blodbøg.

Det gamle kapel og graverhus

Indtil det nye graverhus med kapel blev opført ved Sottrup kirke, stod der et ældre kapel tæt på kirkegårdsdiget og porten indtil kirkegården.

Dette kapel blev på et tidspunkt fjernet og erstattet af det nye graverhus.

På billedet ses det gamle kapel.

Vi arbejder på at finde ud af, hvornår kapellet blev fjernet og det nye graverhus blev bygget.

Billedet er udlånt af Svend Åge Kjær, Sønderløkke.