Brugerlogin

Indtast dit brugernavn og kodeord her for at logge ind på websitet:
Log ind

Har du glemt dit kodeord?

Du er her: 

Folkekirkens Coronatiltag

Regeringen har besluttet, at alle offentlige institutioners indendørs aktiviteter indstilles med øjeblikkelig virkning. Som følge heraf er alle gudstjenester derfor aflyst, indtil videre i de kommende 3 uger (arrangementer til og med den 13/4 2020). Det samme gælder menighedsråds aktiviteter i sognegårde og lignende offentlige arrangementer, hvor menighedsrådet er vært. Konfirmandforberedelsen aflyses i de næste to uger, da skolerne er lukket. Børnekoret er aflyst.

Alle kirkens medarbejdere er sendt hjem frem til og med den 24. marts 2020.

Grundet den aktuelle corona situation, er status på kirkegården, at grandækning ikke er fjernet i Sottrup, forårsblomster er ikke plantet og kan ikke forventes plantet til påske. 

Der er mulighed for forkyndelse af evangelium, håb og trøst til landets borgere i en krisetid. Alle folkekirkens sognepræster, sygehuspræster og andre præster vil fortsat være tilgængelige for mennesker, der har brug for det. Vi har desuden tilknyttet ekstra præster til Sjælesorg på nettet, som er folkekirkens eksisterende tilbud om en fortrolig samtale med en præst på internettet.

Folkekirken vil også stadig udføre kirkelige handlinger, dvs. dåb, vielser og begravelser. Men det kan blive under andre former end normalt. Det vil ikke ske i forbindelse med gudstjenester, og der vil som udgangspunkt ikke være offentlig adgang. Antallet af deltagere må afpasses efter forholdene og må under alle omstændigheder ikke overstige 100 deltagere.

Sognepræst Karen Møldrup Rasmussen og Anette Alnor kan kontaktes hvis der opstår spørgsmål vedrørende kirkelige handlinger.

  • Karen Møldrup Rasmussen på mobil 23326269
  • Kirkegårdskontoret 20103191
Del dette: